Nyhed! – Saunagus med vores gusmestre hele vinteren. Læs mere og book din plads

Skip to main content

Lej teltet i åbningstiden

Vil du holde et privat arrangement i badets almindelige åbningstid? Så kan du leje teltet og sikre dig tørvejr. Du lejer teltet som et fast samlingssted for dig og dine gæster, ikke hele friluftsbadet.

Lej teltet – jeres eget samlingssted i friluftsbadet

Skal I fejre fødselsdag, holde familiehygge, samle vennerne eller bare nyde en dejlig dag sammen? Så kan I leje vores hyggelige telt og få et fast samlingssted midt i friluftsbadet.

Teltet kan lejes i enten 2,5 eller 3 timer  (afhænger af dagen) inden for friluftsbadets almindelige åbningstid. I lejer teltet, mens bassinerne og de øvrige faciliteter fortsat er åbne for badets andre gæster.

Ønsker I hele friluftsbadet for jer selv, kan I i stedet booke badet uden for den normale åbningstid.

Pris og entré

Det koster 200 kr. at leje teltet. Derudover skal alle deltagere betale almindelig entré til friluftsbadet – også gæster, der ikke skal bade.

Til gengæld giver vi kaffen til jeres arrangement!

Henvend jer blot i kiosken, så laver vores personale gerne en kande eller to frisk kaffe til jer, hvis I har behov for det.

Det får I adgang til

  • Borde og bænke
  • Gasgrill
  • Køleskab
  • Gratis kaffe til jeres arrangement

I er velkomne til at medbringe egen mad og drikkevarer. Husk, at glas og porcelæn ikke er tilladt på friluftsbadets område.

Lejeperiode og oprydning

Vi forventer, at I rydder op efter jer selv, rengør grillen efter brug, tømmer køleskabet og efterlader teltet pænt og klar til de næste gæster.

Er friluftsbadet ikke udlejet om aftenen, må I gerne blive i teltet indtil kl. 17.45, selvom jeres booking er afsluttet.

Husk dog altid at tjekke kalenderen på selve dagen, da nye bookinger kan komme til med kort varsel. Er teltet eller badet booket af andre, skal I naturligvis respektere deres lejeperiode.

Sådan booker du teltet

Du booker teltet online via Conventus. For at booke skal du have en brugerprofil. Har du allerede sæsonkort, har du også en profil. Ellers kan du oprette en profil her.

Når teltet ikke er udlejet, er det frit tilgængeligt for alle friluftsbadets gæster. På infoskærmene i forhallen kan du se, om teltet er reserveret.

Vi glæder os til at danne rammen om jeres næste hyggelige dag i friluftsbadet!

Praktisk information

Pris
200 kr.
Varighed
3 timer
Tidspunkt
I badets åbningstid
Plads til
ca. 75 personer
Vigtigt at vide

Gasgrillen tændes efter aftale med livredderen, og køleskabet tændes ved henvendelse til livredderen. Medbring kun service af pap eller plastik. Der må ikke medbringes glas eller porcelæn.