Nyhed! – Saunagus med vores gusmestre hele vinteren. Læs mere og book din plads

Skip to main content

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får om besøg, åbningstider, faciliteter, sæsonkort og leje af friluftsbadet.

Besøg, åbningstider og badning

Vi har åbent i sommersæsonen fra ca. 1. maj til 1. september med mulighed for både morgensvømning og badning om eftermiddagen. I skolernes sommerferie (uge 27–32) har vi udvidede åbningstider.

Vi holder også åbent i vinterhalvåret, hvor du kan nyde vinterbadning, sauna og saunagus på udvalgte tidspunkter.

Hold altid øje med kalenderen, hvor du finder de aktuelle åbningstider og aktiviteter. Kalenderen opdateres løbende, så du kan se, hvornår der er åbent i friluftsbadet.

Morgensvømning er forbeholdt sæsonkortholdere. Hvis du alligevel gerne vil prøve det eller har en ven/kollega med, kan du henvende dig ved livredderen, som modtager betaling på Mobilepay. Det koster en dagsbillet. 10. turskort kan ikke anvendes.

Ja de må gerne komme alene – MEN badning foregår på eget ansvar, og for børns vedkommende på forældrenes ansvar, så når man er tryg ved at sende sit barn afsted uden ansvarlige voksne.

Livredderen kan ikke overvåge alle besøgende konstant på en travl dag.

Badning er altid på eget ansvar.

Ja, skoler, institutioner og andre grupper er meget velkomne. I behøver ikke booke, men giv os gerne besked i god tid, hvis I kommer mange, f.eks. 50–75 personer. Så kan vi planlægge bemandingen og eventuelt sætte en ekstra livredder på.

Er I mere end 10 personer, betaler I automatisk samme pris pr. person som på et 10-turskort. Har I ikke mulighed for at betale på dagen, kan vi sende en faktura via EAN.

Send en mail til [email protected] med dato, forventet ankomsttidspunkt og antal deltagere. Skal I have en faktura, så skriv også jeres EAN-nummer og faktureringsoplysninger.

Vi prøver altid at udnytte det gode vejr, men det kræver, at vi kan finde personale til de ekstra timer. Det gælder både livredder, kioskpersonale samt rengøring. Derfor annonceres det primært med kort varsel på vores Facebook side.

Nej, men ofte er der meget god plads i bassinerne, hvis solen ikke skinner.

Du kan altid spørge livredderen om de vil opsættes banetov. Svaret afhænger af en personlig vurdering i forhold til antallet af gæster.

Mad og faciliteter

Ja. Udenfor er der placeret flere borde og bænkesæt til fri afbenyttelse. De må gerne rykkes rundt, men det er vigtigt, at de kommer på plads igen.

Derudover er der et telt på badet, som kan benyttes, hvis ikke det er udlejet. Det vil fremgå af infoskærmene i forhallen. Teltet har borde og bænke med plads til op til 75 personer samt køleskab, som kan tændes ved henvendelse til livredderen. Teltet kan lejes i åbningstiden.

Ja, vi har 2 gasgrill stående, som kan tændes efter aftale med livredderen.

Ja, men det skal være pap eller plastic. Der må ikke medbringes glas eller porcelæn.

Kiosken er åben på hverdage fra kl. 15-18 (alm. åbningstid) og i weekenden kl. 11-18 (alm. åbningstid).

I skolernes ferie (uge 27-32) udvides åbningstiden jf. hjemmesiden gsfb.dk

Kiosken har et udvalg af drikkevarer (slushice, vand & sodavand) samt diverse udvalg af chips, slik og is.

Ja. Når du har betalt for din entre i form af dagsbillet, eller billet for ikke badende gæst eller sæsonkort er kaffen gratis.

Leje af friluftsbadet

Se ledige tider her på vores hjemmeside gsfb.dk under menuen Lej badet.

Leje af Friluftsbad: torsdage, fredage og lørdage i tidsrummet 18:00 til 21:00
Pris: 1.500 kr. for 3 timer. Har du yderligere spørgsmål så skriv til: [email protected]

Du kan ikke ringe i åbningstiden og få svar. Da vi er en frivillig bestyrelsen, må du forvente svartid på 2-5 dage.

Sæsonkort og medlemskab

Ja – og det håber vi meget, du vil.

Et støttemedlemskab koster kun 150 kr. om året, og pengene går direkte til at støtte driften og udviklingen af friluftsbadet.

Friluftsbadet er afhængigt af lokal opbakning. Når du køber et støttemedlemskab, er du med til at sikre, at vi også i fremtiden kan have et attraktivt friluftsbad i lokalområdet. Jo flere medlemmer vi er, jo stærkere står vi – både økonomisk og som forening.

Som medlem får du desuden stemmeret på vores årlige generalforsamling i februar og dermed mulighed for at få indflydelse på friluftsbadets fremtid.

Du behøver altså ikke være fast bruger af badet for at være medlem. Måske kommer du kun en gang imellem – eller måske ønsker du bare at støtte et lokalt samlingssted, som skaber liv, fællesskab og gode oplevelser for både børn og voksne.

Støttemedlemskab: 150 kr. om året.

Du kan købe dit medlemskab eller sæsonkort her.

Sæsonkort kan købes enten som individuel kort eller familiekort. I sæsonkortet er indeholdt et medlemskab, således man har stemmeret på vores generalforsamling i februar måned. Desuden har du fri adgang til friluftsbadet hele sommerperioden. Hvis du køber et familiekort, er det som udgangspunkt kun familiemedlemmer, der bor på samme adresse, som kan benytte kortet. Dine børn kan ikke tage venner med gratis.

Har I delebørn, som kun bor på adressen i eksempelvis weekender eller i dele af tiden, er de naturligvis også omfattet af familiekortet.

Er du pensionist og har købt et familiekort, må du desuden lejlighedsvis tage børn og børnebørn med, hvis de bor mere end 50 km væk.

Kontakt, forening og frivillighed

Du kan ikke forvente at få svar, hvis du ringer til friluftsbadet. Det er primært unge medarbejdere, der passer kiosken, og de er ofte alene på arbejde. Når solen skinner, kan der være rigtig travlt, og deres vigtigste opgave er at tage sig af gæsterne i badet.

Derfor har de ikke altid mulighed for at besvare spørgsmål om fx glemt badetøj, åbningstider, eller om badet er ledigt på et bestemt tidspunkt.

Kan du ikke finde svaret her på hjemmesiden, er du meget velkommen til at skrive til [email protected]. Du kan forvente svar inden for 2–5 dage.

Friluftsbadet drives i høj grad af frivillige, som bruger deres fritid på at få badet til at fungere. Vi håber derfor på forståelse for, at vi ikke altid kan svare med det samme.

Nej – Gjellerup Sogns Friluftsbad er en selvejende institution med en frivillig bestyrelse.

Gjellerup Sdr. Svømning er en afdeling under Gjellerup Sdr. og står for at udbyde svømmeundervisning. Om sommeren er de på Friluftsbadet ca. 2 dage om ugen. Du kan kontakte dem her ved spørgsmål på [email protected]. Du kan finde oplysninger på deres hjemmeside https://gjellerupsdr.dk/svoemning/

Har du lyst til at give en hånd med og være en del af det stærke fællesskab omkring Gjellerup Sogns Friluftsbad? Så bliv en del af Friluftsbadets Venner!

Du kan nemt tilmelde dig via Conventus. Vi sender en personlig besked 3–4 gange om året, når vi har brug for hjælp til eksempelvis klargøring af badet, havearbejde eller andre praktiske opgaver. Du bestemmer helt selv, hvornår du har tid og lyst til at hjælpe.

Det er gratis, uforpligtende og en hyggelig måde at møde andre lokale på. Selv et par timers hjælp gør en stor forskel og er med til at sikre, at vi kan bevare vores dejlige friluftsbad i mange år fremover.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du stadig mangler svar. Friluftsbadet drives i høj grad af frivillige, så du kan forvente en svartid på 2–5 dage.