Saunagus – varme, velvære og kolde dyp
Saunagus med vores gusmestre
Fra 1. november til 1. april tilbyder vi saunagus flere gange om ugen. Vores gusmestre guider dig gennem en dejlig oplevelse, hvor du kan koble af, finde ro og nyde fællesskabet med andre.
Mellem gusene kan du tage en forfriskende dukkert i vores kolde bassin eller blive siddende og nyde varmen i saunaen. Vi har altid isterninger til rådighed, hvis du trænger til lidt ekstra afkøling.
Hvad kan du glæde dig til?
For kun 50 kr. får du 60 minutters adgang til friluftsbadet med to gusomgange af ca. 12 minutters varighed. Under hver omgang bruger gusmesteren 2–3 forskellige dufte, som sammen med varmen og musikken skaber en skøn sanseoplevelse.
Vi har maksimalt 10 deltagere pr. gus, så der er god plads til alle.
Praktisk information og regler
For at sikre en god og tryg oplevelse for alle beder vi dig følge disse regler:
- Deltagelse sker på eget ansvar. Mærk efter, hvordan din krop reagerer på varmen og det kolde vand, og gå ud, hvis du føler ubehag.
- Kom i god tid, så du er omklædt og klar, når gusen starter på det annoncerede tidspunkt.
- Medbring badetøj, et stort håndklæde og drikkevand.
- Alle skal sidde på et håndklæde, der dækker både ryg, baller og fødder.
- Vis hensyn til de øvrige deltagere, og følg altid gusmesterens anvisninger.
- Du må gerne forlade saunaen under gusen, men kan først komme ind igen, når den pågældende gusomgang er afsluttet.
- Tag altid bad i vores bruser udenfor eller indenfor, inden du går i bassinet.
- Husk at drikke vand mellem gusene, og hold pauser efter behov.
- Når dine 60 minutter er gået, skal du gå til omklædning, så der bliver plads til de næste gæster.
Der kan være flere gusarrangementer efter hinanden, og derfor er det vigtigt, at alle respekterer deres bookede tidsrum.
Praktisk information
Husk at medbringe
Badetøj, et stort håndklæde og drikkevand. Saunagus er ikke inkluderet i vinteradgangen og bookes særskilt.
Book din plads
Du kan altid finde de aktuelle tider og booke din plads online.
Vi glæder os til at forkæle dig med varme, velvære og skønne dufte – og måske et iskoldt dyp under åben himmel!