Plads til både leg og svømning
Friluftsbadet har to bassiner og masser af muligheder for både store og små. Her finder du blandt andet rutsjebaner, vipper, hoppepude, beachvolleybane, kiosk og gode omklædningsfaciliteter.
To bassiner til leg og svømning
Find plads til både vandleg, banesvømning og en tur fra vippen.

Børnebassinet
Børnebassinet varierer fra 80 til 130 cm i dybden og har tre stiger samt en cirka to meter høj rutsjebane i den dybe ende. Rutsjebanen skal benyttes med benene først og under opsyn af en voksen.

25-meterbassinet
Bassinet er 130–175 cm dybt fra den lave ende frem til midten. Herefter bliver det hurtigt 370 cm dybt. Her finder du fire stiger, en rutsjebane med sving samt vipper på én og tre meter.
Mere end bare bassiner
Der er også plads til leg, aktivitet og en hyggelig pause mellem turene i vandet.

Hoppepude
Hoppepuden kan frit benyttes af friluftsbadets gæster. Husk at tage hensyn til hinanden og skylle fødderne, inden du går tilbage i bassinet.

Sauna
Nyd saunaen i hele badets åbningstid om sommeren. I vinterhalvåret danner den rammen om vinterbadning og saunagus, hvor det kolde gys møder varmen.

Beachvolley
Udfordr familie eller venner på beachvolleybanen. Net og bolde står til fri afbenyttelse.

Kiosk
Køb kolde drikke, slushice, is, slik og chips – eller nyd en gratis kop kaffe, når du har betalt entré.

Plads til en pause
Rundt om badet finder du borde og bænke til medbragt mad. Teltet kan også benyttes, når det ikke er udlejet.
Omklædning og bad
Friluftsbadet har to indendørs omklædningsrum – ét for damer og ét for herrer. Vi anbefaler, at du klæder om i badet, da alle skal under bruseren uden badetøj, inden de går i bassinerne.
Husk badet før bassinet
Vask dig grundigt med sæbe uden badetøj. Lad badetøjet ligge i rørene i bruserummet, så det ikke samler skidt og sæberester op fra gulvet.
Medbragt mad og grill
Du er velkommen til at tage din egen mad med og nyde den ved friluftsbadets borde og bænke. Vi har desuden to gasgrill, som kan tændes efter aftale med livredderen.
Husk
Medbragt service skal være af pap eller plastik. Af hensyn til sikkerheden må der ikke medbringes glas eller porcelæn.